I parforhold kan mange forandringer i forskellige faser af livet komme til at føles som om, vi går gennem livet sammen – men hver for sig. Jeg tilbyder parsamtaler med fokus på jeres indbyrdes relation og de frustrationer, der kan påvirke samlivet. Eksempelvis: intimitet, familie temaer med fælles børn og delebørn eller måske ingen børn, ændringer i arbejdsliv som påvirker forholdet, sygdom i den nærmeste familie eller tab.

En samtale som par kan være en god investering, et rum hvor I får mulighed for at reflektere sammen. Definere jeres situation: hvad I vil og hvor I er på vej hen.

Det behøver ikke munde ud i en løsning eller en endelig afklaring. Det kan være en kort intervention, der kan være et skridt på den vej, I ønsker at træde, eller en længere proces hvor I vil opnå en varig forandring.